fredag den 18. april 2008

Dag 2: Whistler, OL-by 2010

Det vestlige Canada/dag 2: Vi tog af sted om morgenen for at køre mod Whistler. Vi tog færgen over til fastlandet. Det var en meget smuk overfart, hvor man bl.a. kunne se Vancouvers skyline.

Vores første stop var ved Shannon Falls. Vandfaldet var gletscher smeltevand, så i sommermånederne, fra juni til september, er der stort set ingen vand i vandfaldet.

I Whistler boede vi på Westin Resort & Spa. Super hotel midt i centrum. Da vi kom, blev vi budt velkommen med varm chokolade. Vi havde snevejr. Jeg rejste bl.a. sammen med en flok Aussie’ere – det var meget underholdende at se dem danse rundt i sneen. For mange af dem, var det første gang de så sne.



















Vi ankom desværre ikke inden kl. 16:00, hvor Whistler Blackcomb Gondola lukker. Kunne ellers være fedt at prøve den – det er verdens 2. længste gondola. Det tager 12 min. at komme op på toppen.



















Det var ski & snowboard festival i Whistler, da det var den sidste weekend i denne sæson, hvor pisterne var åbne – så der var gang i byen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar