Første stop på turen var ved Lake Minnewanka (= Lake of Spirits). Søen er over 20 km lang og nogen steder 100 meter dyb. Den var dækket af is og vi havde også snevejr. Men der var smukt. Et par af mine rejsefæller syntes endda, at søen var mindst ligeså flot som Lake Louise. Andet stop var ved Castle Mountain Chalets, hvorfra der var en super udsigt til det 2.862 meter høje bjerg. Vi så desværre ingen moose – til gengæld var vi heldige at se en del bjerggeder. Vi så også en ørn samt en osprey/fiskeørns rede.
Fra kl. 13:00 og resten af dagen havde vi fri og kunne gøre hvad vi ville. Jeg tog på osetur i Banff. Det er en rigtig hyggelig by og nem at overskue. Om aftenen var vi ca. 25 der tog ud at spise sammen. Vi tog på Grizzly’s Restaurant, som er en fondue restaurant. Maden var god, men man skal være indstillet på, at man kommer til at lugte meget kraftigt af maden.I morgen starter den længe ventede tog-tur med Rocky Mountaineer.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar